T1 var ved byret og landsret idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, ved på et offentligt tilgængeligt sted at have båret en pistol, der var ladt med 8 skarpe patroner.
For Højesteret nedlagde anklagemyndigheden påstand om skærpelse. Forsvareren nedlagde påstand om stadfæstelse.
Højesteret tiltrådte, at T1 var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Højesteret udtalte, at straffen for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder efter det oprindelige lovforslag til bestemmelsen skulle være fængsel i mindst 1 år. Det var i bemærkningerne forudsat, at en straf af fængsel i 1 år også skulle være udgangspunktet for den konkrete straffastsættelse i disse tilfælde.
I forhold til lovforslaget blev anvendelsesområdet for straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, udvidet bl.a. ved, at ordene ”på offentligt tilgængeligt sted” og ”med tilhørende ammunition” udgik. Der var ikke i bemærkningerne vedrørende ændringsforslaget sikre holdepunkter for, at disse udvidelser af bestemmelsens anvendelsesområde skulle medføre en forhøjelse af det i lovforslaget forudsatte udgangspunkt for straffastsættelsen på 1 år ved besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted.
Højesteret tiltrådte, at der ikke i sagen forelå omstændigheder, der gav grundlag for at fastsætte en højere straf end minimumsstraffen på fængsel i 1 år. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.