Samfundstjeneste

Samfundstjeneste er et alternativ til fængselsstraf. Det kan enten være som en del af en betinget dom eller i forbindelse med prøveløsladelse.
 
En dom med vilkår om samfundstjeneste betyder, at den dømte som et led i straffen skal udføre et arbejde i sin fritid. Det er domstolene, der som en del af straffen fastsætter hvor mange timers arbejde, der skal udføres, men omfanget er mindst 30 timer og maksimalt 240 timer.
 
Samfundstjeneste betyder imidlertid, at man kan blive boende hjemme og fortsætte med at passe sit arbejde/uddannelse etc.

Fodlænkeordningen

En “fodlænke” er en elektronisk anordning, der bæres om anklen. Med en fodlænke er det muligt at afsone en dom i eget hjem.

Det er muligt at afsone med fodlænke, hvis man opfylder en række betingelser og Kriminalforsorgen finder, at man er egnet til det.

Nogle af de betingelser, der skal være opfyldte er:

  • at man er idømt en straf på under 5 måneders fængsel
  • at man har fast beskæftigelse
  • at man har en egnet bolig
  • at man kan holde sig fra alkohol og narkotiske stoffer under straffen
  • at man accepterer at være under kontrol af Kriminalforsorgen
  • at man accepterer at deltage i et kriminalitetsforebyggende program under Kriminalforsorgen.

Skydevåben (dom af 25. juni 2010)

T1 var ved byret og landsret idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, ved på et offentligt tilgængeligt sted at have båret en pistol, der var ladt med 8 skarpe patroner.

For Højesteret nedlagde anklagemyndigheden påstand om skærpelse. Forsvareren nedlagde påstand om stadfæstelse.

Højesteret tiltrådte, at T1 var fundet skyldig i overtrædelse af straffelo­vens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Højesteret udtalte, at straffen for besiddelse af sky­devåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder efter det oprindelige lov­forslag til bestemmelsen skulle være fængsel i mindst 1 år. Det var i bemærkningerne forud­sat, at en straf af fængsel i 1 år også skulle være udgangspunktet for den konkrete straffast­sættelse i disse tilfælde.

I forhold til lovforslaget blev anvendelsesområdet for straf­felovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, udvidet bl.a. ved, at ordene ”på offentligt tilgængeligt sted” og ”med tilhø­rende ammunition” udgik. Der var ikke i bemærkningerne vedrørende ændringsfor­slaget sikre holdepunkter for, at disse udvidel­ser af bestemmelsens anvendelsesområde skulle medføre en forhøjelse af det i lovforslaget forudsatte udgangspunkt for straffastsættelsen på 1 år ved be­siddelse af skydevåben med til­hørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted.

 
Højesteret tiltrådte, at der ikke i sagen forelå omstændigheder, der gav grundlag for at fastsætte en højere straf end minimumsstraf­fen på fængsel i 1 år. Hø­jesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

Kursmanipulation (dom af 18. november 2010)

T havde i 2008 gjort sig skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelsloven, da han 6 gange over en periode på 2 uger foretog kursmanipulation ved at indlægge ikke reelle salgs- og købsordrer på bestemte aktiver, hvorved der blev opnået en begrænset fortjeneste på kr. 3.622,-.
 
T blev i Landsretten straffet med 40 dages ubetinget fængsel.

Våbenloven (dom af 4. januar 2011)

T, der var kok var i en lufthavn, var i besiddelse af en enhåndsbetjent foldekniv.
 
T havde indtjekket 10 kokkeknive i sin bagage, og retten lagde til grund, at det var en forglemmelse fra T’s side, at den omhandlede kniv var i håndbagagen.
 
Straffen bortfaldt derfor – men kniven blev konfiskeret.